Jeg er jo tilflytter på Stevns så der er mange steder at udforske. I Lørdags havde jeg bookede en billet til rundvisning på Gjorslev Gods – fra borg til slot. Jeg tog mit kamera med, tænkte at der nok var nogle flotte motiver.
Matilde er ansat som formidlingskoordinator på godset, og hendes opgave er blandt andet at lave rundvisninger.
Temaet var som allerede skrevet – fra borg til slot – meget spændende historie, som Mathilde gjorde levende foruden hun fik alle os der var på rundvisningen til at deltage.
Det kan helt klart anbefales. I efterårsferien har Matilde særlige rundvisninger – Gjorslev i mørket – til børn og voksne.















