cake smash

fotografeirng

Cake Smash fotografering

 

En Cake Smash fotografering er en populær og sjov måde at fejre dit barns 1-års fødselsdag på.

 

Formålet er at fange de ægte og uspolerede øjeblikke, når dit barn for første gang får lov til at udforske – og smadre – sin helt egen kage.

Det giver skønne ansigtsudtryk, klistrede fingre og masser af grin.

Resultatet er en mindeværdig og livlig dokumentation af den allerførste fødselsdag.

cake smash pige

En gave der varer ved

 

Et gavekort til en Cake Smash fotografering er en oplagt dåbs- eller barselsgave – især fra bedsteforældre.

Det er en gave, barnet kan have glæde af resten af livet.

En oplevelse og et minde – i stedet for noget, man vokser fra.

Sådan foregår det

 

Jeg starter med at tage en serie billeder uden kagen.

Herefter kommer kagen på bordet, og så får barnet lov til at gå på opdagelse.

I vælger 8 billeder af barnet samt ét billede af kagen.


Disse sammensætter jeg til en flot collage i enten 30×30 cm eller 40×40 cm.

Jeg har både tøj og pynt i forskellige farver, som I kan vælge imellem, så vi skaber et udtryk, der passer til jer.

 

Et lille, men vigtigt tip

 

Det er en god idé, at barnet har smagt noget sødt inden I kommer.

Ellers kan det være, at kagen slet ikke virker interessant – og så bliver det en meget ren Cake Smash

 

 

Praktisk information

I er velkomne til selv at medbringe kagen.

Ønsker I, at jeg står for den, bager jeg gerne en fin og fotovenlig kage – det koster 299,- kr.

Der findes forskellige pakker til Cake Smash fotograferingen.

Se alle priserne HER.

I kan vælge mellem forskellige farve temaer, som jeg har tøj til.

I er også meget velkomne til at medbringe jeres eget tøj til barnet. Giv mig blot besked om, hvilket farvetema I ønsker – så sørger jeg for, at pynt og den store cupcake matcher flagene og stemningen.

 

Planlæg dagen med ro

 

Hvis I også ønsker familiebilleder, anbefaler jeg, at vi tager dem en anden dag.

En Cake Smash fotografering er en stor oplevelse for et 1-årigt barn.

Det er bedst, hvis det er dagens eneste “ekstra” aktivitet ud over den normale rutine. Ellers kan det hurtigt blive for overvældende.

 

Når barnet er trygt og har overskud, får vi de allerbedste billeder 💛

follow me on

instagram

Follow me on Instagram

Fotograf Mette Lyck

Skovkildevej 23

4652 Hårlev

mail : mette@mettelyck.dk

Tel 20 11 83 33

CVR 46547663

KLnet ApS