Studenter

fotografering

Studenterfotografering

 

Studentertiden er noget helt særligt. Efter mange års skolegang er huen endelig i hus, og det fortjener naturligvis at blive foreviget med flotte billeder.

 

Hos mig kan du vælge mellem de klassiske studieportrætter eller en fotografering udendørs, hvor vi skaber billeder med mere personlighed og kant.

 

I studiet kan vi lave tidløse portrætter med fokus på studenten og huen. Det er de billeder, som mange forældre og bedsteforældre elsker at få i gave, og som ofte ender i en flot ramme på væggen.

Ønsker du noget mere personligt, kan vi tage billederne udendørs. Det kan være på en grøn mark med højt græs eller korn, i skoven eller ved stranden.

 

Er du mere til et moderne og råt look, findes der masser af spændende locations som havnemiljøer, stationsområder, gamle bygninger eller industrielle omgivelser, der giver billederne et helt særligt udtryk.

Det vigtigste er, at billederne passer til dig og din personlighed. Derfor taler vi altid sammen om stil, location og ønsker inden fotograferingen.

 

 

 

studenter venner

Tag vennerne eller søskende med

 

Studentertiden handler ikke kun om eksamener og huer – den handler også om venskaber og familie.

Derfor er du meget velkommen til at tage dine søskende, bedste veninde eller hele vennegruppen med til fotograferingen. Det kan give nogle sjove, afslappede og personlige billeder, som ofte bliver mindst lige så værdifulde som de klassiske portrætter.

Måske har I gået i klasse sammen i mange år, eller måske har I en søster eller bror, der er lige så stolt af huen som jer. Det er minder, som kun bliver mere værdifulde med tiden.

 

Hvornår skal billederne tages?

Mit bedste råd er at få taget billederne forholdsvis tidligt i studentertiden.

Ja, huen ser måske stadig helt ny og pæn ud nu – og det er faktisk præcis pointen. 😄

Efter et par studenterkørsler, lidt for mange kram, nogle regnbyger, et par champagnesprøjt og måske en enkelt tur gennem en hæk, kan huen godt begynde at se ud, som om den har været i krig.

Det kan naturligvis også have sin charme, men hvis du gerne vil have de klassiske studenterportrætter, hvor huen står helt skarpt, er det en god idé at få fotograferingen klaret, inden festlighederne for alvor tager fart.

Så kan du bagefter give den gas med god samvittighed! 🎓🥂

Du kan se mit Galleri på Studenter billeder HER

Studenter

fotografering

follow me on

instergram

Kontakt Mette

Form submitted successfully, thank you.Error submitting form, please try again.

Følg mig på Instagram

Fotograf Mette Lyck * Skovkildevej 23 * 4652 Hårlev * mail : mette@mettelyck.dk * Tel 20 11 83 33 * CVR 45547663 * Klnet ApS